Alienum phaedrum torquatos nec eu, vis detraxit periculis ex, nihil expetendis in mei. Mei an pericula euripidis, hinc partem.

Blog

Rosenholm Rideklub / Nyheder  / Ny elevskole efter sommerferien: “Gå til hest” og beskrivelse af elevholdene 🐴

Ny elevskole efter sommerferien: “Gå til hest” og beskrivelse af elevholdene 🐴

Så er vi godt i gang med planlægningen af vores alles nye elevskole 😊 Og vi glæder os utroligt meget 😊Nogle af de ændringer, der vil være mærkbare i den nye elevskole er, at DRF’s sikkerhedskursus samt fagplaner omkring ryttermærkerne bliver implementeret i den ugentlige undervisning, så vi får mere fokus på tryghed og sikkerhed gennem viden, og gradvist, som man udvikler sig, får man mere viden om hestehold, så man en dag har (næsten) lige så meget viden som sin underviser 😊 og bliver udrustet til selv at kunne passe og pleje (sin egen) hest en dag 😊Vi vil generelt forsøge at ændre tankegangen “at gå til ridning” til “at gå til hest”, da det at have med heste at gøre, er meget mere end bare ridning.Holdene skifter desuden titler, og udover dette vil holdene ligge på faste dage. Rork vil fremadrettet forsøge at skabe hold med lighed – både aldersmæssigt og kompetencemæssigt. Det vil også sige, at vi, for at kunne skabe mest mulig kvalitet og sikkerhed for vores elever, fremadrettet kigger meget på, hvilket hold eleven passer til, og dermed får tilbudt, så vi kan skabe de bedste rammer for alle 😊Dette kan være noget af et puslespil, men vi prøver ihærdigt på at få alt til at gå op i en højere enhed😊Og bare rolig, hvis du er højere end trin 1, men ikke har bestået de ryttermærker og sikkerhedskursus, der bliver nævnt, så hjælper vi dig igennem dem, så du kan starte på det niveau, der passer til dig 😊 Nå, nu vil I sikkert gerne vide noget mere om selve holdende, så her kommer en kort beskrivelse:

  • Hesteklubben
  • Trin 0: Trækkerhold
  • Trin 1: Begynder
  • Trin 2: Let Øvet
  • Trin 3: Øvet
  • Trin 4: Superøvet

 

Hesteklubben

Et tilbud efter skole, hvor man har samvær i fokus. Der er ingen ridning på dette hold, men man lærer meget om at omgås og håndtere heste, og så får man hygge og socialt samvær med ligesindede hestetossede piger 😊Formålet med denne klub er:

  • Et eftermiddagstilbud i stedet for sfo/klub
  • For fællesskabets skyld
  • Hygge og samvær
  • Lære lidt omkring heste og pasningen af dem

Dette hold er for børn, der gerne vil lære at omgås og håndtere hestene på en sikker måde. Eleverne lærer at strigle, sadle op og de lærer at trække og omgås hestene. De lærer om hestepasning, hvordan man muger ud, og de lærer det mest basale hestesprog. At have med heste at gøre indebærer mange andre ting end bare at ride. På dette hold får eleverne kendskab til, hvilket væsen hesten er, og hvordan man er sammen med dem på en sikker måde.

 

Trin 0: Trækkerhold

Når man starter til ridning. Her er fokus på sikkerhed og de allerførste ryttersignaler.Formålet på holdet er:

  • Begyndende viden om hestens væsen. Får kendskab til sikkerhedsregler i stald, på fold og på banen. Eleverne får viden om strigling og begyndende viden om alment udstyr. Eleverne trækkes i skridt og trav, og der er fokus på god rytter balance. Eleverne øver start, stop og styring i skridt med fokus på gode basissignaler.
  • Vi skal lære at gå trygt og sikkert til hest
  • Derfor skal vi lære omkring sikkerhed
  • Og staldregler
  • Om hestens væsen
  • Om udstyr til hest og os
  • Og om god rytterbalance og gode basissignaler fra jorden og ryggen af

 

Trin 1: Begynder

Nu er man klar til mere teori og praksis 😊Formålet for dette hold er:

  • At gå sikkert og trygt til hest via viden om sikkerhed og håndtering samt øve os langsomt i god og sikker ridning
  • At lære god rytter balance uafhængigt af stigbøjler og tøjle.
  • At vi selv kan trække fra stald til bane
  • At vi selv kan strigle og sadle op selvstændigt
  • At vi kan bestå Dansk Ride Forbunds Sikkerhedskursus
  • At ride uden trækker i skridt, og i trav i simple volter
  • Vi skal bestå ryttermærke 1:
    • Målet er, at eleven opnår en basal viden og færdigheder, der gør eleven i stand til at:
      • omgås hesten sikkerhedsmæssigt forsvarligt i stalden og på ridebanen
      • have forståelse for stalden som hestens hjem
      • kunne strigle en opbundet hest
      • forstå betydningen af hestens flok- og flugtinstinkt samt syn og hørelse
      • kunne ride hesten i skridt og trav gennem simple voltefigurer

Når man starter på dette hold, skal man have en smule kompetencer i forvejen:

  • Elevernes færdigheder ved opstart:
  • kan strigle og rense hove med hjælp
  • har viden om udstyr, og hvor det skal sidde
  • kan trække hesten og styre den fra jorden
  • kan styre hesten i skridt, og har viden om gode basissignaler.
  • Begyndende viden om hestens kropssprog, ros af hesten, basal viden om hestens krop, pasning af og omgang med hesten
  • Kender til sikkerhedsregler i stald, på fold og på banen

 

Trin 2: Let øvet

Nu er man klar til endnu mere teori og praksis. Så nu er formålet:

  • forstå formålet med etiske regler i forbindelse med omgang med heste
  • klargøre en hest til ridning
  • have kendskab til hestens signalement
  • have kendskab til hestens naturlige adfærd og dennes betydning for brug af tamhesten
  • i ridning kende og anvende de forskellige hjælpere (naturlige og kunstige) samt kunne ride i alle tre gangarter
  • bestå ryttermærke 2

Så derfor skal eleverne på dette hold have følgende færdigheder ved opstarten:

  • kan sikkert og trygt omgås hesten
  • kan trække hesten ind fra fold under opsyn
  • kan strigle og sadle op med hjælp
  • kan selv styre hesten fra jorden
  • kan ride i skridt og trav i simple volter uden trækker
  • har bestået ryttermærke 1
  • har bestået sikkerhedskursus fra DRF

 

Trin 3: Øvet

Puha, nu bliver det svært 😉Formålet er:

  • kende og efterfølge regler og sikkerhedsmæssige aspekter ved ridning i trafikken og i naturen.
  • kende og anvende de forskellige indlæringsprincipper for heste.
  • kontrollere, tilpasse og vedligeholde hestens udstyr samt have kendskab til forskellige typer af udstyr.
  • foretage et dagligt sundhedseftersyn af hesten og kende til de mest almindelige sygdomme, samt vide hvornår man skal bede om hjælp.
  • vide, hvem der har ansvar for hestens trivsel og velfærd samt etik i forhold til afstraffelse og mishandling.
  • kunne ride de fleste voltefigurer i alle gangarter samt have opnået så meget kontrol over egen krop, at eleven kan kombinere og udnytte de forskellige hjælpere korrekt.
  • bestå ryttermærke 3

Derfor skal eleven besidde disse færdigheder ved opstarten:

  • kan sikkert og trygt omgås hesten
  • kan selv trække hesten ind fra fold
  • kan selv strigle og sadle op
  • kan selv styre hesten fra jorden
  • har viden om hestens anatomi og adfærd
  • Kan ride alle 3 gangarter
  • har bestået ryttermærke 2

 

Trin 4: Superøvet

Nu har man så meget viden, at man kan være med til at sætte dagsordenen.Så nu handler det om:

  • At fordybe sig i en eller flere grene af ridesporten samt forbedre sine kundskaber
  • Du er med til at forme undervisningen
  • Du tager ansvar for egen læring sammen med underviseren
  • Du er interesseret i at fordybe dig i egen hest/en elevhest samt udrede eventuelle problematikker i kommunikationen og forståelsen mellem dig og hesten.

 

Så nu er der jo bare lige det der med at få startet noget nyt op…

Der er altid en opstartsfase, som kræver lidt ekstra tålmodighed og hjælp os alle imellem, og vi håber, I tager rigtigt godt imod det, samt har tålmodigheden til at hjælpe vores alle sammen´s klub til at blive endnu bedre til at varetage sikkerheden, trygheden, hestevelfærden og ikke mindst forbedre os indenfor elevernes trivsel. Her inden sommerferien, vil jeres undervisere som sagt hjælpe jer med at få placeret jeres barn eller jer selv på det rigtige hold efter sommerferien 😊Underviserne vil desuden, inden start af elevskolen i august måned, have været igennem 2-3 didaktik kurser med fokus på aldersrelateret træning og ”antibulli” ridning og træning – vil I vide mere om dette, kan I læse det her:

Udover det har vi fokus på vores elevheste, og vi knokler derudaf for at få trænet eller byttet ud i flokken. Vi melder løbende ud, som vi får gjort noget ved det 😊 Vil man vide mere om DRF og ryttermærker, kan man læse mere her:

 

Hvilken dag i ugen skal jeg/mit barn så gå på?

Mere info om det kommer senere 😊De bedste hilsnerBestyrelsen