Alienum phaedrum torquatos nec eu, vis detraxit periculis ex, nihil expetendis in mei. Mei an pericula euripidis, hinc partem.

Blog

Rosenholm Rideklub / Nyheder  / Velkommen til Kathrine Gert Nielsen – ny eneunderviser i dressur

Velkommen til Kathrine Gert Nielsen – ny eneunderviser i dressur

Vi byder velkommen til Kathrine Gert Nielsen  der kommer og underviser hver tirsdag fra 1. oktober i tidsrummet 18.00-21.00

Kathrine tilbyder undervisning på flere niveauer og alle aldersgrupper. Kathrine har undervist i mange år og lægger stor vægt på samarbejdet mellem hest og rytter, og det vigtigste for hende er ikke hvilken type hest man kommer med, men at man kommer med et ønske om at lære. Hun er vant til at undervise mange forskellige ryttere, som har forskellige ønsker til, hvad de gerne vil opnå med deres ridning. Hun lægger mest vægt på korrekt uddannelse af både hest og rytter, samt at det skal være sjovt at gå til ridning. Hun tilbyder også stævnehjælp og forventer kage ved gode resultater ??

Hvad har Kathrine opnået?

Kathrine er konkurrencerytter med mange års erfaring som både pony- og hesterytter. Hun har redet til og med Intermediare I på selvuddannede heste. Som junior og Youngrider var hun helt med fremme og har deltaget til både Ecco Cup og Danmarksmesterskaberne for begge kategorier.

Hun har uddannet flere ryttere til landsstævneniveau for både pony og hest.

Hvad koster det?

Prisen er 180 kr. for 30 minutter. Der skal minimum være 2 ryttere tilmeldt (svarende til 1 time) før undervisningen bliver til noget.

Stort velkommen til Kathrine 

Ønsker du at prøve Kathrines undervisning 1. oktober, kan du tilmelde dig Facebook-gruppen for eneundervisning: https://www.facebook.com/groups/2253649244886657/