Vi mangler en ny kasserer
21/06/2019
Da vores nuværende kasserer har set sig nødsaget til at trække sig fra bestyrelsen grundet personlige årsager, står vi pr. 1. august uden kasserer i Rosenholm Rideklub.
Vores nuværende kasserer og den øvrige bestyrelse er ked af situationen, men har fuld forståelse for hendes situation og takker hende for 6 års tro tjeneste.
Derfor appellerer vi nu til vores medlemmer om hjælp til at finde en ny kasserer – så hvis du kender en eller selv går og tænker det kunne være noget for dig, så hører vi rigtig gerne fra dig.
En forening fungerer ikke uden en kasserer og derfor skal vi have fundet en løsning hurtigst muligt. Vores nuværende kasserer vil selvfølgelig hjælpe en ny kasserer i gang. Så hjælp os med at bakke op om vores velfungerende forening, så vi fortsat kan have en forening i fremtiden, med ridefysioterapi, elevskole, hestepension, stævner og andre arrangementer til gavn for både børn, unge og ældre i Hornslet og omegn.
Kassereren står for klubbens bogføring og udarbejdelse af årsregnskab, så “jobbet” kræver derfor grundlæggende kendskab til regnskab og bogføring. Til gengæld behøver man ikke vide noget om heste. Du kommer til at være med i en ung bestyrelse, hvor vi prioriterer det sociale, men også alle brænder for det frivillige arbejde. Hvis du er studerende og mangler noget erfaring, så er det et godt sted at starte 🙂
Du kommer ikke til at sidde alene med opgaverne, men vil samarbejde med 2 andre fra bestyrelsen. Du behøver ikke deltage i bestyrelsesmøderne, men må selvfølgelig gerne.
Kontakt
Formand Knud Damgaard på tlf. 60 12 39 21 hvis du har løsningen eller gerne vil høre mere om bestyrelsesposten.
Vigtigt: Vores nuværende kasserer kan pr. dags dato ikke længere kontaktes vedr. kassererhenvendelser. Så spørgsmål og diverse skal fremover sendes til bestyrelsen på bestyrelsen@rork.dk
De bedste hilsner
Bestyrelsen
Bestyrelsen