Alienum phaedrum torquatos nec eu, vis detraxit periculis ex, nihil expetendis in mei. Mei an pericula euripidis, hinc partem.
 

Dressur- og springundervisere søges

Rosenholm Rideklub / Klubben  / Ledige stillinger / Dressur- og springundervisere søges

Vi søger to ansvarsbevidste og engagerede undervisere til spring og dressur til vores rideklub Rosenholm Rideklub. Undervisningen i dressur vil henholdsvis være 1- og 2-mands undervisning. I spring vil der være mulighed for holdundervisning med 3-5 ryttere, samt små hold med 2 ryttere eller eneundervisning. Underviserne vi søger, brænder for at undervise på mange niveauer, E til B niveau og evner at imødese og varetage mange forskelligartede ryttere og heste. Personen er et klubmenneske, der respekterer hyggerytteren, der bare gerne vil opnå større rideglæde i det daglige såvel som konkurrencerytteren, der gerne vil frem på stævnebanerne. Din træning foregår på hestens præmisser, med stor vægt på korrekt grundridning og arbejde ud fra Uddannelsesskalaen. Undervisningen vil blive udbudt til privat-ryttere og partryttere (elevheste) og booking vil foregå via vores online tilmeldingsmodul.

Om dig

  • du er ansvarsbevidst, fleksibel og positiv
  • du er en samlende kraft i klubben, som kan rumme, opmuntre og motivere eleverne
  • du er i besiddelse af gode samarbejds- og kommunikationsevner • erfaren indenfor spring- eller dressurundervisning på min. middelsvært niveau
  • du er i stand til at vurdere den enkelte rytters behov

Arbejdsopgaver

  • Opbygning af kundekreds til privatundervisning.
  • Undervisning af privat-opstaldere fra klubben.
  • Undervisning af udefrakommende medlemmer af klubben.
  • Undervisning af partryttere (elevheste)
  • Deltagelse i/support til dine elevers stævner så vidt det er muligt.

Vi kan tilbyde

  • Et selvstændigt arbejde, hvor du planlægger undervisningen
  • Skemalagt haltider til undervisningen (hvis den rette kommer, kan vi kigge på inddelingen af dage)
    • Mandag og torsdag: dressur
    • Lørdage 1-2 gange om måneden: dressur
    • Tirsdag: spring

Om Rosenholm Rideklub

Rosenholm Rideklub består dels af rideskole, dels af privat stald samt et fysioterapeutisk tilbud. Vi har plads til i alt ca. 33 heste i vores 3 stalde, hvoraf 15 af dem er elevheste. Rideklubben ligger i naturskønne omgivelser i rideafstand til skoven, og vi har en 20×60 ridehal med rytterstue samt 2 udendørsbaner. Vi er en klub, der ligger vægt på, at der er plads til alle med klubånd. Vi har opstaldere og medlemmer i alle aldre og på alle niveauer. Vi prioriterer hestevelfærd, sikkerhed og en god omgangstone meget højt. Vi afholder 4-6 årlige spring/dressur-stævner, både åbne og lukkede. Klubben er medlem af Dansk Rideforbund. Besøg vores hjemmeside www.rork.dk for mere information.

Send din ansøgning

Din ansøgning og CV sendes på mail: bestyrelsen@rork.dk – mærk ”Dressurunderviser” eller ”Springunderviser”. Sidste ansøgningsfrist er den 30/12-2018, og ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Har du spørgsmål

kan du henvende dig til Anne-Louise på tlf: 24 49 89 56 (indtal gerne besked).

Vi glæder os til at høre fra dig.